Detaljer
Den svenske forfatter, sanger og tværdisciplinære kunstner, Mare Kandre, udgives nu på dansk for første gang i tre årtier. Med oversættelsen af Bebudelsen på Hyben forlag får danske læsere adgang til et markant og særegent forfatterskab i nyere nordisk litteratur.
Mare Kandre (1962–2005) debuterede i 1984 med romanen I ett annat land og blev hurtigt en vigtig stemme i svensk litteratur. Hendes forfatterskab kredser om overgangen fra barn til voksen, kroppen, sproget og mødet mellem det sanselige og det mytiske. Hun regnes i dag som en central skikkelse i svensk litteratur på linje med Karin Boye.
Om Bebudelsen og Mare Kandre er bl.a. skrevet:
“En af Sveriges mest spektakulære forfattere (…)
En virkelig spektakulær første udgivelse fra nystartede Hyben forlag”
♥♥♥♥♥♥ – Politiken
“Bebudelsen er en svær, mystisk, smuk og fascinerende digtsamling”
&&&&& – Kristeligt Dagblad
“Jeg ser på verden lidt anderledes i dag, end jeg gjorde før Mare Kandre”
– Weekendavisen”
Mare Kandre er en af de forfattere som har betydet mest for mig. (…) Kandres skrift findes i alle mine bøger.” (Rasmus Daugbjerg, vinder af Mare Kandre-priset)
I Bebudelsen genfortælles i prosalyriske bevidsthedsstrømme bebudelsesmyten fra Lukasevangeliet, hvor Jomfru Maria bebudes at føde Guds søn. Gennem et potent, sanseligt og billedmættet sprog og inciterende poetiske greb, tilskriver Kandre det skæbnesvangre pige-jeg en sjældent set, kompleks psykologi i overgangene mellem skræk og ekstase, ånd og materie, alt sammen i en cyklisk og stærkt mytologisk ladet tid. Ved udgivelsen genintroduceres et væsentligt nordisk forfatterskab til danske læsere.
Mare Kandre
Hyben forlag
3. juni 2026
3. juni 2026
2
PAPERBACK
48
9788785327000
7 mm
135 mm
200 mm



Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.