Gennem to ukrainere i Kharkiv og sine egne oplevelser skildrer Matilde Kimer i en indsigtsfuld og personlig fortælling krigens menneskelige konsekvenser – rædslerne, håbet og den ukuelige vilje til at kæmpe videre. På sin rejse gennem krigen og dets skæbner oplever hun selv russiske angreb, beskyldninger om spionage fra efterretningstjenester – og at få en alvorlig diagnose.
Detaljer
Det var stadig mørkt 24. februar 2022, da russiske tropper krydsede grænsen bare 30 kilometer fra Ukraines næststørste by, Kharkiv.
Kharkivitterne skulle beslutte, om de ville flygte eller kæmpe.
Ikke uden kamp følger to ukrainere, en dansker og en by under angreb gennem mere end 1.200 dage. Soldaten Orest, der griber til våben mod russere, men står forsvarsløs over for savnet til sin kone og nyfødte datter. Anastasia, der i kaosset forsøger at få styr på sig selv, sit kærlighedsliv – og sin teenagesøn. Matilde Kimer selv, som trækkes dybere ind i den blodige krig, hun har dækket i over et årti, samtidig med at sygdom rammer hende.
Alle må tage kampen op for det land og de mennesker, de elsker – og stilles over for svære valg. Er det familien, kærligheden eller fædrelandet, der er værd at kæmpe og dø for.
Matilde Kimer
Politikens Forlag
22. oktober 2025
18. december 2025
3
PAPERBACK
256
9788740095517
21 mm
148 mm
221 mm




Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.