En bog om mad og mennesker i Syrien. Bogen er en velkomst til syriske flygtninge i Danmark og giver danske læsere et indtryk af, hvem de er og hvad de har forladt.
Detaljer
Syriens gryder – en kulinarisk dannelsesrejseer ikke blot en kogebog med de skønneste retter til lange middage med snak over bordet. Den er også en kærlighedserklæring til det syriske folk og dets rige kultur, fra før verden gik af lave, og borgerkrigen brød ud. Journalist Ruth von Sperling fortæller levende om både hverdagslivet og madkulturen fra sine rejser i Syrien, og billedkunstner Pernille Kløvedal Helweg har foreviget oplevelserne med sit kamera. Mød syrerne: Kom med på shopping i Den lige Gade, spis på Restaurant Al-Mahab, som serverer retter med alt med lam – og tag med til privat fødselsdagsfest hos Fatima, hvor der både bliver danset og sunget. Ruth von Sperling har indsamlet en række autentiske mezze-opskrifter, som Trine Hahnemann har testet og udviklet sammen med bogens øvrige retter. Både de velkendte falafel, baba ganoush og tabbouleh og nye og spændende madoplevelser som f.eks. kylling med citron og grønne oliven, rødbedemutable samt et væld af lækre salater.
Syriens gryderer blevet til på baggrund af et ønske fra forfatterne og forlaget om at yde et bidrag til hjælpen til de mange syriske flygtninge, der har mistet alt og nu kæmper for en ny tilværelse.
Ruth von Sperling, Ruth von Sperling, Pernille Kløvedal Helweg og Trine Hahnemann
Politikens Forlag
8. december 2015
27. april 2026
8
HARDBACK
160
9788740029796
22 mm
190 mm
230 mm


Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.